Referat af klubmøde d. 25. oktober.

Referat af klubmøde d. 25 oktober.

Tutti startede med at byde velkommen til mødet, og samtidig takke dem der havde været i klubben fra morgenstunden for at rydde op og gøre rent.

Første punkt på mødet var valg af nyt træfudvalg. Det gamle træfudvalg fortsætter.

Derefter blev der orienteret om projektet på markedspladsen. Kommunen har afslået at sælge hallen til os, da der skal bygges på hele grunden. Lars informerede om lokalplanforslaget. Ifølge lokalplanforslaget ser det dog ud til, at der bliver vej bag klubben ind til området. Om vi får lov til at bruge den er en anden sag. Kommunen har afvist vores krav om vej ret. Bestyrelsen følger sagen.

Der blev orienteret om planerne med at lægge nye fliser udenfor. Dem der skal lægge dem, har ikke haft tid, men Kurt fortalte, det måske kunne nås senere på året!!

Bestyrelsen har fået tilbud på nogle nye døre, fordør, terrassedøre, samt evt. en dør til ny værksted, da der er problemer med dem. På mødet var der enighed om, at bestyrelsen kunne gå videre med hvilke, og hvornår de skal skiftes.

Klubben har stadig et problem med at det blæser ind. Hvornår vi får kigget på problemet, er der ikke taget stilling til.

Regnar fortalte at klubben har fået dispensation af beredskabschefen til også at holde træf i 2016. Der er kommet nye regler på området.

På mødet blev det vedtaget at bestyrelsen kunne købe nye ”stablestole”, som kan stå ovenpå.

Næste år har klubben 40 års jubilæum. Regnar foreslog en klubtur evt. til Harzen for medlemmer, aktive som passive, og deres kone/samlever for at give lidt tilbage til medlemmerne. Klubben betaler ophold. Dette blev vedtaget på mødet. Opslag i klubben snarest.

JK og Fjumse arrangerer bustur til MC smedene i Hvalpsund d. 20 november for at støtte klubbens 3 darthold i turneringen med dem og Farsø MC og CUI.

SP og Frank arrangerer åben lade hos Søren Peter d. 7 november.

Julefrokost er lørdag d. 5 december. Opslag i klubben snarest.

5 kamp bliver d. 28 december. Nærmere om den senere.

Generalforsamling 12 marts 2016.